-
1 bli efter
uregelmæssigt verbum -
2 bli
bli [bliː]bli ngt etwas werden, es zu etwas bringen;bli till en vana hos ngn jdm zur Gewohnheit werden;bli till åtlöje zum Gespött werden2. sein;bli förvånad erstaunt sein, staunen;bli förbluffad verblüfft ( oder verdutzt) sein;bli inte ond! sei(en Sie) nicht böse!;svaret blev nej die Antwort war nein;resultatet blev gott das Ergebnis war gut3. bleiben;bli liggande liegen bleiben;bli vid liv am Leben bleiben;det får bli därvid dabei mag es bleiben;det blir som vi avtalat es bleibt bei unserer Verabredung;då får det bli som det är! dann bleibt es eben so!4. låta bli ngt etwas (sein) lassen, etwas unterlassen;låt bli (det där)! lass das (sein)!, lass doch!;låt bli att gråta! lass das Weinen!;inte kunna låta bli att nicht umhin können zu;jag blev förskräckt ich erschrak;det blir vackert i morgon es wird morgen schönes Wetter geben;det blir nog bra med det es wird sich schon (alles) finden;hur mycket blir det? wie viel macht es?;bli kär sich verlieben;bli osams sich zanken5. bli 'av zustande kommen; stattfinden;blir det av? wird was draus?;vad ska det nu bli av? was soll nun werden?;bli 'av med ngt etwas loswerden; etwas verlieren;bli 'borta wegbleiben, ausbleiben;bli 'efter zurückbleiben, nachbleiben;bli 'efter med ngt mit etwas im Rückstand sein ( oder bleiben);bli 'ifrån sig außer sich geraten;bli 'kvar (übrig) bleiben, zurückbleiben;bli 'till entstehen;bli 'till sig sich aufregen;bli 'utan nichts bekommen;bli 'utom sig außer sich geraten;bli 'över übrig bleiben -
3 efter
I ubøjeligt adjektiv1. dum, tumpet, ubetydelig (hverdagssprog/slang)II præpositionElsa er ikke dum, men en smule tungnem
1. efter (modsat før), senere end2. om rækkefølge, bagvedNæst efter P. er det min tur
Alfabetet slutar med Å, Ä, Ö - obs! Ä och Ö kommer efter Å
Det svenske alfabet slutter med Å, Ä, Ö - obs! Ä og Ö kommer efter Å
3. langs med4. i udtryk for at sige at man tar hensyn til noget/følger noget (fx regler)5. i udtryk for at sige, at man gerne vil have noget (fx lede/længes/ringe efter)S. holder udkig efter terrorister i skolerne
Timma efter timma, dag efter dag, månad efter månad m.m.
III adverbiumTime efter time, dag efter dag, måned efter måned m.m.
1. efter, bagud, tilbage m.m.IV konjunktionTænke sig om, før man svarer
1. efterEfter att biljetterna delats ut, blev det rusning till sittplatserna
Efter at billetterne blev fordelt, kastede man sig over siddepladserne
-
4 efter
I ubøjeligt adjektiv1. dum, tumpet, ubetydelig (hverdagssprog/slang)Elsa er ikke dum, men en smule tungnemII præposition1. efter (modsat før), senere end2. om rækkefølge, bagvedNæst efter P. er det min turAlfabetet slutar med Å, Ä, Ö - obs! Ä och Ö kommer efter Å
Det svenske alfabet slutter med Å, Ä, Ö - obs! Ä og Ö kommer efter Å3. langs med4. i udtryk for at sige at man tar hensyn til noget/følger noget (fx regler)5. i udtryk for at sige, at man gerne vil have noget (fx lede/længes/ringe efter)S. holder udkig efter terrorister i skolerneSærlige udtryk:Timma efter timma, dag efter dag, månad efter månad m.m.
Time efter time, dag efter dag, måned efter måned m.m.III adverbium1. efter, bagud, tilbage m.m.Tænke sig om, før man svarerIV konjunktion1. efterEfter att biljetterna delats ut, blev det rusning till sittplatserna
Efter at billetterne blev fordelt, kastede man sig over siddepladserne -
5 fall behind
bli efter (i studier)* * *1) (to be slower than (someone else): Hurry up! You're falling behind (the others); He is falling behind in his schoolwork.) ligga efter2) ((with with) to become late in regular payment, letter-writing etc: Don't fall behind with the rent!) bli (ligga, släpa) efter -
6 falling behind in one's studies
bli efter i studierna, få sämre betygEnglish-Swedish dictionary > falling behind in one's studies
-
7 zurückbleiben
zurückbleiben stanna (kvar); ( langsamer sein) bli efter; Person bli efter, inte utvecklas normalt; (übrig bleiben) återstå, bli över -
8 lag
n. eftersläpning, förhalning; tids-intervall, -skillnad, (data) avbrott mellan två datorer p.g.a. en för läng reaktionstid; måttenhet för försening ; maskin-trumkant--------n. fånge, kåkfarare, befriad fånge (slang); tid i fängelse (slang)--------v. bli efter; komma för sent, vara sen; komma på efterkälken; ta sin tid; tona bort, sjunka; haffa, anhålla (slang); isolera (från värme)* * *[læɡ] 1. past tense, past participle - lagged; verb((often with behind) to move too slowly and become left behind: We waited for the smaller children, who were lagging behind the rest.) bli (komma, ligga, sacka) efter2. noun(an act of lagging or the amount by which one thing is later than another: There is sometimes a time-lag of several seconds between our seeing the lightning and our hearing the thunder.) försening, eftersläpning -
9 förslöad
adjektiv1. sløv, uengageretTänk, vad förslöad man kan bli efter en lång solsemester!
Ih, hvor kan man blive sløv og uoplagt efter en lang solferie!
-
10 förslöa
verbum1. sløve, gøre sløvTänk, vad förslöad man kan bli efter en lång solsemester!
Ih, hvor kan man blive sløv og uoplagt efter en lang solferie! -
11 efterkälken
[²'ef:tercel:ken]subst.отставание(hamna el. komma) på efterkälken (bli efter (i en tävling el. ett arbete))--отстать, оказаться в хвосте -
12 lång
adjektiv1. lang (om fx kropsdel), høj (modsat kort), lang (fx i horisontal retning)Majsans tre långa, flotta söner
M's tre høje, flotte sønner
Tror du vi hinner köpa biljetter, kön är väldigt lång?
Tror du vi når at købe billetter, køen er utroligt lang?
2. lang (om afstand), lang (som fx omfatter et stort antal)Är det längre till Stockholm än till Köpenhamn härifrån?
Er der længere til S. end til K. herfra?
Den, der springer længst, vinder
En lång paus, ett långt liv, långa krigsår
En lang pause, et langt liv, lange krigsår
Vi beviljar både långfristiga och kortfristiga lån, långa lån kostar mindre än korta lån
Vi bevilger både langfristede og kortfristede lån, langfristede lån koster mindre end kortfristede lån
Bli lång i ansiktet, bli lång i synen
Blive lang i ansigtet, blive synligt skuffet
Trække det længste strå, vinde
Få en lang næse, blive skuffet
Räcka lång näsa åt något/någon
Række lang næse, vrænge ad nogen
I långa stycken, i många stycken
I det lange løb, før eller siden
På lång afstand; I fremtiden
-
13 annan
pronomen1. andenGeorg har en annan!
G. har en anden (kvinde)!En annan stackare får stanna hemma!
Stakkels mig, jeg er nødt til at blive hjemme!Gång efter annan händer detta!
Det her sker ofte!Hvis ikke, ringer jeg til digSammensatte udtryk:Annandag jul; Annandag påsk; Annandag pingst
2. juledag; 2. påskedag; 2. pinsedagSærlige udtryk:I en anden verden; Påvirket af stoffer, lykkeligHär ska bli annat av minsann!, Nu ska ni få se på annat!, Det ska bli en annan ordning!
Nu skal der andre boller på suppen!Fra tid til anden, sommetider -
14 lång
adjektiv1. lang (om fx kropsdel), høj (modsat kort), lang (horisontal dimension)Majsans tre långa, flotta söner
M's tre høje, flotte sønnerTror du vi hinner köpa biljetter, kön är väldigt lång?
Tror du vi når at købe billetter, køen er utroligt lang?Är det längre till Stockholm än till Köpenhamn härifrån?
Er der længere til S. end til K. herfra?Den, der springer længst, vinderEn lång paus, ett långt liv, långa krigsår
En lang pause, et langt liv, lange krigsårVi beviljar både långfristiga och kortfristiga lån, långa lån kostar mindre än korta lån
Vi bevilger både langfristede og kortfristede lån, langfristede lån koster mindre end kortfristede lånSærlige udtryk:Bli lång i ansiktet, bli lång i synen
Blive lang i ansigtet, blive synligt skuffetTrække det længste strå, vindeFå en lang næse, blive skuffetRäcka lång näsa åt något/någon
Række lang næse, vrænge ad nogenStå med en lang næse, blive skuffetI långa stycken, i många stycken
I det lange løb, før eller sidenPå lång afstand; I fremtiden -
15 öra
substantiv1. øre (anatomi m.m.)Når barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykkeLåt bli att peta dig i öronen - risken finns att örat skadas!
Lad vær' med at pille dig i ørene - du risikerer at skade øret (ørene)!Nu måste ni hålla öronen öppna!
Nu skal I lytte opmærksomt!3. øre, hank, håndtagSammensatte udtryk:hundöra; mänskoöra; ytteröra
æseløre; menneskeøre; ydre øreSærlige udtryk:Ha någons öra, låna sitt öra till någon
Være interesseret i hvad nogen siger og mener, gerne lytte til nogenIrettesætte nogen, skælde nogen ud for noget dumt vedkommende har gjortVære lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efterVende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstårIkke (kunne, ville) tro sine egne ørerTrække sig ud af noget (fordi man aner uråd), blive forsigtigBlive hed om ørerne, blive sat i en besværlig situationIkke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfarenNoget går ind ad det ene øre og ud ad det andet, noget har ingen effekt (bliver hurtigt glemt igen) -
16 fot
substantiv1. fodJag kan inte tävla, jag har stukat foten
Jeg kan ikke deltage i konkurrencen, jeg har forstuvet foden
Vid foten av trappan, vid foten av berget, vid foten av fjället
Ved foden af trappen, ved foden af bjerget, ved foden af fjeldet
3. versefodframfot; simfot; strumpfot
forfod (forpote, forben); svømmefod; strømpefod
Få en fod indenfor, få fodfæste, få fx et arbejde, der senere kan lede til noget bedre
Bøje sig, give efter, tage skeen i den anden hånd; Noget må forsvinde eller fjernes
Skyde sig selv i foden, gøre selvmål
Dumme sig, træde i spinaten (fra eng. put one's foot in one's mouth)
Sige stop, sige nej (fra eng. put one's foot down)
Komma på fötter igen; Få flere penge, ikke være fattig mere
Blive rask igen; Komme op igen (økonomisk)
Dra fötterna efter sig, släpa fötterna efter sig
Slæbe fødderne efter sig, gå alt for langsomt
Have fast grund under fødderne, føle sig sikker
Ha ordentligt på fötterna, ha bra (ha mycket, ha varmt, ha torrt) på fötterna
Lande på fødderne, klare sig ud af en vanskelig situtation
Behandle hensynsløst, krænke
-
17 fot
I substantiv1. fod, måleenhedII substantiv1. fod, nederste del af benet (anatomi m.m.)Jag kan inte tävla, jag har stukat foten
Jeg kan ikke deltage i konkurrencen, jeg har forstuvet fodenVid foten av trappan, vid foten av berget, vid foten av fjället
Ved foden af trappen, ved foden af bjerget, ved foden af fjeldet3. versefodSammensatte udtryk:framfot; simfot; strumpfot
forfod (forpote, forben); svømmefod; strømpefodSærlige udtryk:Få en fod indenfor, få fodfæste, få fx et arbejde, der senere kan lede til noget bedreBlive sat på fri fod, sætte én på fri fodIkke vide hvilket ben man skal stå på, være usikker og ikke vide hvad man skal gøreBøje sig, give efter, tage skeen i den anden hånd; Noget må forsvinde eller fjernesSkyde sig selv i foden, gøre selvmålDumme sig, træde i spinaten (fra eng. put one's foot in one's mouth)Sige stop, sige nej (fra eng. put one's foot down)Komma på fötter igen; Få flere penge, ikke være fattig mere
Blive rask igen; Komme op igen (økonomisk)Dra fötterna efter sig, släpa fötterna efter sig
Slæbe fødderne efter sig, gå alt for langsomtHave fast grund under fødderne, føle sig sikkerHa ordentligt på fötterna, ha bra (ha mycket, ha varmt, ha torrt) på fötterna
Lande på fødderne, klare sig ud af en vanskelig situtationStå med begge ben på jorden, være klog og fornuftigBehandle hensynsløst, krænkePå stående fod, med det samme -
18 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
II adverbiumStil dig til højre for mig!
1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köra om här!
Du må ikke overhale her!
Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!
2. om igen, på nyEyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsa om
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)
3. til fordel for nogen/nogetIII konjunktionAtter og atter, flere gange efter hinanden
1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!
2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse
3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!
Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem...
-
19 naturalisera
verbum1. naturalisere, give udlændinge indfødsretEn utlänning kan bli naturaliserad svensk redan efter fem år - också utan att kunna svenska
En udlænding kan blive naturaliseret svensker allerede efter fem år - også uden at kunne svensk2. gøre hjemlig, tilpasse efter de stedlige forhold -
20 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
Stil dig til højre for mig!II adverbium1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köraomhär!
Du må ikke overhale her!Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!2. om igen, på ny"Jag tror jag får tänkaom
Eyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsaom
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)3. til fordel for nogen/nogetJeg kan godt li´ din datter og vil gerne passe (på) hende i sommerSærlige udtryk:Atter og atter, flere gange efter hinandenIII konjunktion1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!Særlige udtryk:Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem...
См. также в других словарях:
efterkälken — s (best) bli efter, hamna på efterkälken … Clue 9 Svensk Ordbok
Magdalena Graaf — Born Engla Maria Magdalena Graaf 2 September 1975 (1975 09 02) (age 36) Gothenburg, Sweden Height 1.69 m (5 ft 7 in) Hair color Blonde … Wikipedia
Swedish language — Swedish svenska Pronunciation [ˈsvɛ̂nskâ] Spoken in … Wikipedia
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
Conny Nimmersjö — Birth name Conny Nimmersjö Born 1967 Origin Sweden Genres Rock, indie pop, alternative rock Occupations … Wikipedia
Norsk — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Grammatik — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Sprache — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Nordgermanische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Det överexponerade gömstället — Studio album by bob hund Released … Wikipedia
Omslag: Martin Kann — Studio album by bob hund Released 1996 … Wikipedia
Jan Guillou — Infobox Writer name = Jan Oscar Sverre Lucien Henri Guillou imagesize = caption = Jan Guillou at the Göteborg Book Fair in 2005. pseudonym = birthdate = birth date and age|1944|1|17|df=y birthplace = Södertälje, Sweden deathdate = deathplac… … Wikipedia
